Mad & Overnatning

Madbestilling

Der kan bestilles aftensmåltider i forbindelse med festivalens koncerter torsdag og fredag.
Maden serveres i Rustikken umiddelbart ved siden af Anexet halvanden time ført koncertstart og kan nydes enten her, eller udenfor på den smukke gårdsplads, hvis vejret er til det.

KØB MADBILLET TIL TORSDAG 1. AUGUST KL. 18.00

KØB MADBILLET TIL FREDAG 2. AUGUST KL. 17.30

Lørdag aften afholdes en festlig jubilæums-gallamiddag for både gæster og medvirkende i anledning af festivalens 10-års jubilæum. Der vil blive pyntet op og sat langborde frem i Rustikken, og aftenen byder på masser af musik og overraskelser.

KØB BILLET TIL JUBILÆUMS-GALLAMIDDAG LØRDAG 3. AUGUST KL. 20.00

Søndag vil der være mulighed for at købe en stor sandwich til frokost.

KØB FROKOSTBILLET TIL SØNDAG 4. AUGUST

Aftensmåltider leveres i år af Møllekroen i Agedrup, tæt ved Kerteminde, der er igennem mange år har været kendt for sin høje kvalitet og fine råvarer.

Information om menu og pris findes på ovenstående billetlinks.

NB! Måltider skal bestilles senest d. 24. juli

Spørgsmål vedrørende madbestilling rettes direkte til Anexet på: info@lundsgaardgods.dk

Café Frits

Lundsgaard Gods har åbnet Café Frits ved siden af Café Agnes H.

I Cafe Frits kan der købes økologiske vine, bobler og drinks. Der er også et bredt udvalg af kaffe og økologiske sodavand og saft. Er man lidt lækkersulten tilbydes diverse snacks og enkelte små lette anretninger.

Cafeen holder åbent i forbindelse med festivalens koncerter.

Mad & Overnatning – Overnatning i Kerteminde

I Kerteminde er der noget for enhver smag hvad enten man er til luksus på hotel eller små hyggelige private bed&breakfasts. På Visit Kerteminde er der et stort udvalg, og har du brug for assistance til bestillingen, kan de kontaktes på Tlf. +45 6532 1121 eller mail: turist@visitkerteminde.dk.
Det anbefales at booke i god tid.

Et par nyttige links:

Bed&Breakfast
www.visitkerteminde.dk

Hotel Skovpavillionen
www.hotelskovpavillonen.dk

Danhostel Kerteminde
www.danhostel.dk

Tornøes Hotel
www.tornoeshotel.dk

Munkebo Kro
www.munkebokro.dk

Great Northern Kerteminde
www.greatnorthern.dk