Hvem står bag

Trio con Brio Copenhagen

Trio con Brio Copenhagen er festivalens ansvarshavende og kunstneriske ledelse siden 2017.

Trioen har i 20 år været en institution i dansk musikliv og består af søstrene Soo-Jin Hong (violin) og Soo-Kyung Hong (cello) samt pianisten Jens Elvekjær. De har vundet en lang række internationale konkurrencer og optræder i koncertsale og på festivaler over hele verden. Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong er desuden koncertmestre på hhv. violin og cello i DR SymfoniOrkestret, og Jens Elvekjær er professor i klaver på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. I 2015 modtog Trio con Brio Copenhagen P2’s Kunstnerpris og i 2019 Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens hæderspris.

www.trioconbrio.dk

Neel Teilmann

Neel Teilmann startede sin karriere som pianist med en solistuddannelse i både klaver og kammermusik fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun fik dog tidligt også interesse for arbejdet bag scenen og har siden 2017 arbejdet med festivalen Kammermusik på Lundsgaard, hvor hun i 2020 blev administrativ leder. Fra 2019 var Neel ansat hos Nordic Artists Management som artist manager og projektleder for orkesterturnéer og festivalprojekter. Siden september 2024 har Neel været musikchef i Mogens Dahl Koncertsal, hvor hun leder den kunstneriske planlægning og er ensemblechef for Mogens Dahl Kammerkor.

mogensdahl.dk

Lennart og Marcus

Lennart Nielsen er festivalens stage manager – med god hjælp fra Marcus Bernack Larsen

Birgit Tengberg

Birgit Tengberg er festivalfotograf og initiativtager samt tidligere leder af festivalen.

Georgina og Tina

Georgina Høgsholm og Tina Linn Austad. Uundværlig produktionshjælp på festivalen.

Vini og Rudolf Iuel

Godsejerparret Vini og Rudolf Iuel er indehavere af Lundsgaard Gods og Anexet.

Bestyrelsesmedlemmer

Jens Elvekjær (formand – Trio con Brio)
Soo-Kyung Hong (Trio con Brio)
Jacob Soelberg (CEO, Nordic Artists Management)
Neel Teilmann (Artist Manager, Nordic Artists Management)
Jens Lund Mosbek (advokat, partner Kromann Reumert)

Øvrige medlemmer

Birgit Tengberg (cand. Phil., initiativtager og tidl. festivalleder, fotograf)
Esben Tange (redaktør DR P2)
Vini Iuel (Lundsgaard Gods)
Soo-Jin Hong (Trio con Brio)