Fra musikanmelder John Christiansens blog jcklassisk
tirsdag d. 13 september 2016
Selv de største musikere har øjeblikke, da de overgår sig selv. De kan til hverdag give koncerter, som publikum med rette elsker, men enkelte lykkelige gange synes deres musiceren at lette et ekstra stykke fra jorden (…) Det sker, når musikerne inspirerer hinanden til at komme længere end til de krav, som de selv stiller til den for at få musikken til at leve. Man kan høre verdens bedste musikere af den ene eller anden art i et samspil, hvor alt gøres perfekt, men uden at denne specielle magi alligevel kommer frem, men pludselig sker det. I kammermusikkens verden oplevede jeg det for fuld udblæsning for et par snese år siden i Lockenhaus dybt nede i østrigske Burgenland. (…) Hvornår oplevede jeg et tilsvarende lille mirakel? Såmænd i Kerteminde på Nordfyn i den forløbne weekend. Spillestedet var ikke en borg, men et gods, Lundsgaard Gods i byens udkant, hvis anneks er blevet moderniseret til at være et nyt kulturcentrum ikke blot på denne årlige musikfestival, men udstrakt over hele året og til meget forskelligt. Omgivelserne er ikke bjerge, men blåt blinkende vand og grøn skønhed. En formiddags biltur gennem halvøen Hindsholm op til Fyns Hoved er en oplevelse, som gør én specielt opladet til derefter at gå til koncerter eftermiddag og aften.
Selv de største musikere har øjeblikke, da de overgår sig selv. De kan til hverdag give koncerter, som publikum med rette elsker, men enkelte lykkelige gange synes deres musiceren at lette et ekstra stykke fra jorden (…) Det sker, når musikerne inspirerer hinanden til at komme længere end til de krav, som de selv stiller til den for at få musikken til at leve. Man kan høre verdens bedste musikere af den ene eller anden art i et samspil, hvor alt gøres perfekt, men uden at denne specielle magi alligevel kommer frem, men pludselig sker det. I kammermusikkens verden oplevede jeg det for fuld udblæsning for et par snese år siden i Lockenhaus dybt nede i østrigske Burgenland. (…) Hvornår oplevede jeg et tilsvarende lille mirakel? Såmænd i Kerteminde på Nordfyn i den forløbne weekend. Spillestedet var ikke en borg, men et gods, Lundsgaard Gods i byens udkant, hvis anneks er blevet moderniseret til at være et nyt kulturcentrum ikke blot på denne årlige musikfestival, men udstrakt over hele året og til meget forskelligt. Omgivelserne er ikke bjerge, men blåt blinkende vand og grøn skønhed. En formiddags biltur gennem halvøen Hindsholm op til Fyns Hoved er en oplevelse, som gør én specielt opladet til derefter at gå til koncerter eftermiddag og aften.
