Søren Sætter-Lassen
Skuespiller
(DK)
Søren Sætter-Lassen er én af Danmarks helt store skuespillere og modtog i 2022 Hædersprisen ved årets Reumert uddeling. Han var uforglemmelig som Salieri i opsætningen af Amadeus på Det Kgl. Teater og har været en fast del af ensemblet på Det Kgl. Teater fra 1992-2022. I starten af 1980’erne var han medstifter af Grønnegårds Teatret, hvor han medvirkede i flere Holbergforestillinger.
Søren har modtaget alle de store priser, f.eks. Teaterpokalen, Lauritzenprisen 2003, Årets Reumert for bedste mandlige hovedrolle for Richard III i 2010, Faderen i 2014, Amadeus i 2019 og for bedste mandlige birolle for Don Carlos i 2000.